​ Så tilbyder vi igen 4 fantastiske dage med dans og hygge. 

 Sammen med vores instruktører har vi sammensat et super program med nye koreografier i de forskellige dansegenre Hip Hop, Tik Tok, Showdance, Latin mm.

Tilmeld dig nu og tag gerne vennerne med.

​SKOLE OL Dans

Torsdag 18.11.2021 er Silkeborg IF Dans værter ved Skole OL  Dans for Silkeborg Kommune.

Bryrup, Grauballe og Frisholm  Skole deltager med fire 4. klasser - 74 elever og de skal dyste om en plads ved 

Skole OL Dans finalen, der afholdes i Billund Juni 2022 - det bliver et brag af en fest - arrangementet finder sted i lokalerne på Mørksøvej 47, 8600 Virklund fra 9.00-12.00

For yderligere info ring venligst på 2261988

dsc02533

Flot opvisning til DM arrangement.

6.klasser fra Frisholm Skole optræder i forbindelse med DM arrangement og  50 Jubilæumsweekend​ for Danmarks Sportsdanserforbund.

På Frisholm Skole arbejder alle årgang med dans og udtryk, 6.årgang er vært for det årlige show "Vild med Dans".

 "Vild med Dans" opstod for år tilbage i sammenhæng med den årlige "Uge Sex". 

Målet er at nedbryde kropslige barrierer og finde glæden i dans og bevæglese. 6. årgang lærer hvert år engelsk vals og cha cha chai samarbejde med den lokale danseforening Silkeborg IF Dans - og deres instruktører Bo og Helle Loft Jensen.​

11 par indtog dansegulvet og tog publikum med storm.

Parrene dansede vals og cha cha cha og blev bedømt af et internationalt dommerpanel.

De havde ligeledes forberedt en fællesdans: Danse, danse, danse

dsc02122

Nyheder​

DANS I EFTERÅRSFERIEN 2018​

SIF SSD tilbyder nu også dans i efterårsferien.

Hvornår: mandag 15.oktober 2018 kl. 10.00-15.00  Hip Hop - Show Dance

                   tirsdag    16. oktober 2018 kl. 10.00-15.00 "Fortnite" lær alle de kendte "Emotes"/dance moves

Hvor: Mørksøvej 47, 8600 Silkeborg

Hvem: Piger og drenge i alderen 7-11 år. Alle danseglade børn kan deltage, både begyndere og dem som har danset før. Medbring madpakke og dansetøj.

Pris: 250,- per dag eller 400,- for 2 begge dage

Kontaktperson: Helle Loft Jensen 22621988 eller send en mail til mail@ssd-dans.dk

Tilmeldingsfrist 10.10.2018

image-1(4)

image-1(4)

dancecamp

SOMMERFERIE AKTIVITET 2018

DANCE CAMP
​SIF Silkeborg Sportsdans tilbyder for 8. år i træk danseundervisning i Show Dance, Hip Hop, Funk, Disco mm.

Hvornår:

Uge 27 – mandag 2.juli– torsdag 5.juli – alle dage fra 10.00-15.00 – Afsluttende opvisning for familie og venner 5.juli kl. 18.30- ca 20.00.

Hvor:

Mørksøvej 47, 8600 Silkeborg

Hvem:

Piger og drenge 8-16 år (opdeling efter alder/niveau) 3 instruktører: Helle Loft Jensen, Julie Wulff og Lotte Leerbeck samt assistent Camilla Ritter.

Særlige forhold:

Alle danseglade børn og unge, piger og drenge kan deltage, både begyndere og øvede. Medbring madpakke og dansetøj.

Deltagerbetaling: kr. 750,00

Kontaktperson: Helle Loft Jensen – mobil 22621988

Tilmelding: mail@ssd-dans.dk – tilmeldingsfrist 25. juni 2018

dancecamp

SOMMERFERIE AKTIVITET 2018

DANCE CAMP
​SIF Silkeborg Sportsdans tilbyder for 8. år i træk danseundervisning i Show Dance, Hip Hop, Funk, Disco mm.

Hvornår:

Uge 27 – mandag 2.juli– torsdag 5.juli – alle dage fra 10.00-15.00 – Afsluttende opvisning for familie og venner 5.juli kl. 18.30- ca 20.00.

Hvor:

Mørksøvej 47, 8600 Silkeborg

Hvem:

Piger og drenge 8-16 år (opdeling efter alder/niveau) 3 instruktører: Helle Loft Jensen, Julie Wulff og Lotte Leerbeck samt assistent Camilla Ritter.

Særlige forhold:

Alle danseglade børn og unge, piger og drenge kan deltage, både begyndere og øvede. Medbring madpakke og dansetøj.

Deltagerbetaling: kr. 750,00

Kontaktperson: Helle Loft Jensen – mobil 22621988

Tilmelding: mail@ssd-dans.dk – tilmeldingsfrist 25. juni 2018

__________________________________________________________________________

​DM i Standard dans i Arena Midt, Kjellerup Lørdag 18.10.14.

​SIF-Silkeborg Sports Dans arrangerer DM i Standard dans i Arena Midt, Kjellerup Lørdag 18.10.14.

Turneringen vil blive dækket af DK4, og blandt tilskuerne vil der være flere af de kendte ansigter fra TV programmet ”Vild med Dans”. Her kan bl.a. nævnes Jens Werner og Anne Laxholm.

På turnerings gulvet vil være deltagelse af hele den danske elite i alle aldersgrupper, og blandt deltagerne kan nævnes de 3 danske regerende Verdensmestre Emanuel Valeri & Tania Kehlet, Martino Zanibellato & Michelle Abildtrup samt Bjørn Bitsch & Ashli Williamson. Udover den Voksne række, skal der som nævnt, kæmpes om DM guldet helt nede fra Børn 1 rækken, hvor deltagerne er fra 8 års alderen til Senior 3 rækken, hvor de ældste er i 70’erne, så det bliver et varieret program man får at se i løbet af dagen.

Turneringen starter kl. 14.00 med talent rækkerne, samt de indledende runder af sports rækkerne. Aften programmet starter kl. 19.30 og slutter kl.ca. 22.00.

dm_standard_annonce_2014_1

2. rangliste i latin 2014 i Tungelung Aktivitetscenter

2_%20rangliste%20latin%202014

Læs mere fra turneringen her

Læs også arktikel i FavrskovPosten her

Træningslejr uge 7, 2014

træningslejr%202014

Årets par 2012 i SIF Silkeborg Sports Dans

Mathias & Line

mathias%20line%204

Tillykke med et fantastisk år. Danmarks Mestre og Nordiske Mestre​2011.

Bestyrelsen

Avisartikel, 12. januar 2009

Succes for nyoprykkede SIF-SSD par

Weekendens rangliste turnering i Standard dans afholdt i ved Rander deltog 7 par fra SIF Silkeborg SportsDans.

Christoffer Højmark Thomsen og Nicoline Kirkegaard som dansede i deres allerførste junior turnering, overraskede alle ved suverænt at vinde samtlige 5 danse. Parret viste hvor meget de er rykket siden deres turnerings debut i september måned sidste år. Selvom parret vandt alle de danske turneringer sidste år, var det over alt forventning at de i deres debut i Junior rækken kunne henvise nogle af de ældre og mere erfarne par til de sekundære placeringer Det bliver spændende at se deres fremtidige udvikling. Christoffer og Nikoline fremviser er stor træningsiver og er meget fokuserede og vi forventer at de i fremtiden kan nå langt, også på internationalt niveau fortæller træner i SIF-Silkeborg SportsDans Bo Loft Jensen.

I ynglinge rækken var der som sædvanligt stor spænding om resultatet.

Duellen mellem Alex Freyr Gunnarsson og Katrine Nissen fra SIF-SSD og Errol Williamson og Christine Højmark Thomsen fra Århus Sportsdanserforening ser ud til at fortsætte selvom parrene er nyoprykkede. Det var denne gang Århus parret der trak det længste strå og parret fra Silkeborg måtte stille sig tilfreds med 2 pladsen. Også klub kammeraterne Mathias Kirkegaard og Line Riding klarede sig overraskende godt. Parret der ligeledes er nyoprykkede og blot har danset sammen i godt 3 måneder dansede sig trods de hårde odds ind i finalen, hvor de sluttede på en 6 plads. Når man efter så kort tid sammen kan blande sig med de allerbedste ynglinge par, synes jeg at det ser meget lovende ud så jeg har store forventninger til Mathias og Line i fremtiden, siger Bo Loft Jensen. SIF-SSD havde nok et par med i ynglinge rækken. Troels Lading og Michelle M. Nielsen der er et andet nysammensat par sluttede på en 4 plads i B-finalen. , idet ynglinge rækken er utrolig stærk i Danmark. Alligevel var det to nye ynglinge par der sluttede på de to første pladser.

I den voksne række deltog Simon Riding og Cecilie Funch-Nielsen. Parret der ved sidste rangliste turnering i de latin amerikanske danse var at finde i finalen beviste deres alsidighed, idet de ved denne rangliste turnering i standard dans gentog succesen finalen i de latin amerikanske danse er meget alsidigt, viste at de hører hjemme. Parret har været i fremgang på det sidste og leverede en udmærket præstation der resulterede i 5 plads. 

Avisartikel, 25. november 2008

Guldmedaljer til Silkeborg Sport Dans SIF

I en stemningsfuld Sundbyøsterhal blev der i lørdags afholdt sæsonens sidste Danmarks Mesterskab, nemlig de danske mesterskaber i de Latin- Amerikanse danse. (Samba, Cha Cha Cha, Rumba, Paso Doble og Jive).

I alt 60 par var mødt op fra hele landet, klar til at dyste om medaljer og point til ranglisten. Britt Bendixen var speaker og stod samtidig for den festlige indmarch som åbnede for aftenens finaler.

Børn II:

Christoffer Højmark & Nicoline Kirkegaard

1 plads (guldmedaljer)

Christoffer og Nicoline har i deres korte dansekarriere sammen, allerede opnået at vinde samtlige 3 Danmarks Mesterskaber – (Kombineret, Standard og Latin) En meget flot præstation. Parret skal i det nye år rykke op og danse i den næste alderskategori Junior I- rækken. Det bliver spændende at følge dem i den nye sæson.

Junior II:

Mathias Kirkegaard & Line Riding

2. plads (sølvmedaljer)

Mathias & Line fik en flot 2. plads efter kun 5 ugers ihærdig træning sammen. Men det viste sig at parret lå på en delt førsteplads med vinderne og at den endelige afgørelse måtte træffes ved hjælp

af skating system. Ved de danske mesterskaber i Standard dans som fandt sted i Randers d. 1 november, var der blot 1 point til forskel på vinderne og Mathias & Line. Jeg er sikker på at med lidt mere trænings tid sammen, så er de i stand til at nå helt til tops.

Ynglinge:

Alex & Kathrine Nissen

4. plads.

Alex & Kathrine havde i oktober måned besluttet sig for at rykke en alderskategori op, nemlig fra Junior II rækken til Ynglinge, og dette var deres først turnering i de latin amerikanske danse og de var derfor meget spændte på, hvorledes de ville kunne klare sig i den ældre aldersgruppe. Ved de danske mesterskaber i Standard d. 1 november lykkedes det dem at vinde guld.

De leverede flot dans, men måtte se sig henvist til en 4.plads

Martin Jensen & Sofie Funch-Nielsen

7. plads

Træningsmedlemmer i SSD og holdkammeraterne dansede sig ligeledes ind i denne stærke 7 pars finale, hvor de ud af en række på næsten 20 par , sluttede på en flot 7 plads.

Troels Lading og Michelle Nielsen, der kun har danset sammen i kort tid, dansede sig flot til en placering i semi-finalen.

Voksne:

Simon Riding & Cecilie Funch-Nielsen

8. plads

Simon & Cecilie (ligeledes træningsmedlemmer i SSD) er i konstant forbedring og det lykkedes dem denne gang at vinde over det dansk/italienske par Stefano Mariondo og Malene Østergaard

Avisartikel, 28. oktober 2008

2 gange guld til SIF-SSD par

Ved weekendens danske mesterskaber over 10 danse afholdt i Sakskøbing, blev det til 2 guld medaljer og en sølvmedalje til SIF – Silkeborg SportsDans. Der er i sommer perioden kommet flere par til klubben og der er samtidigt sket flere partner skift blandt dansere, og det var netop to relativt nye par der hev guld medaljerne hjem til Silkeborg.

I børn 2 rækken vandt Christoffer Højmark Thomsen og Nicoline Kirkegaard i bedste stil, ved at vinde samtlige danse. Parret der debuterede på turneringsgulvet i september måned har i den korte periode allerede forbedret sig kolossalt og det ser ud til at parret har en lovende fremtid, når de kan gå fra at være debutanter til at vinde det danske mestre på blot to måneder, udtaler træner i SIF-SSD Bo Loft Jensen.

I Junior 2 rækken fik Alex Freyr Gunnarsson og Katrine Nissen, efter en tæt kamp med Errol Williamson og Christine Højmark Thomsen, også bragt guldet til Silkeborg. Det Danske mesterskab gav samtidigt adgang til Junior 2 VM 10 dans der afholdes i Hvide Rusland 8 november. Silkeborg parret bliver tilmed Danmarks eneste repræsentanter idet hvert land ved et 10 dans VM kun repræsenteret med et par, hvorimod hvert land ved et standard eller latin VM er repræsenteret med to par. Alex og Katrine har ved The International Championship i London allerede bevist at de kan klare sig blandt de allerbedste par i verden i både standard og latin sektionen, så vi sætter alle sejl til i trænings lokalet de næste 10 dage. Målet er helt klart at komme på podiet så vi kan bringe en VM medalje tilbage til Silkeborg fortæller Bo Loft Jensen.

I Ynglinge rækken dansede Martin Juul Jensen og Sofie Funch-Nielsen sig ind på en sikker 2. plads. Parret dansede fremragende og selvom dommernes markeringer betød at parret blot vandt en ud af de 10 danse gav de dog det vindende par fra København kamp til stregen. Specielt i den latin amerikanske afdeling kunne parret have fortjent bedre markeringer mener parrets træner.

Sidste par der har sin daglige gang i SIF-Silkeborg SportsDans, Simon Riding og Cecilie Funch-Nielsen måtte efter en meget jævnbyrdig finale se sig vippet af podiet med den mindst mulige margin. Parret sluttede på 3 pladsen i 5 danse, med en 4 placering i de resterende 5 danse. Samme slutfacit havde Mathias Kehlet og Valeria Semochkina fra Århus Sportsdanseforening, men efter brug af Rule 11, hvor der er tilbage tælling af den enkelte dommers placeringer sluttede Simon og Cecilie på en ærgerlig fjerde plads.

Avisartikel, 16. september 2008,

Vindende debut for nye SIF-SSD par

Efter en stille periode er der igen kommet gang i turneringsskoene for
parrene i SIF Silkeborg Sports Dans. Der er i sommerperioden sket
flere partner-skift blandt klubbens dansere, så det var med stor
spænding, at parrene sammen med klubbens træner Bo Loft Jensen, drog til
Sverige til weekendens internationale danse turnering afholdt i
Lundbystrands hallen i Gøteborg.


I Børn 2 rækken debuterede den nye sammensætning af Christoffer Højmark
Thomsen og Nicoline Kirkegaard i den Latin amerikanske afdeling. Det
unge par vandt turnering overbevisende med samtlige første placeringer
hos de 7 internationale dommere. Nicoline har blot danset sportsdans i
seks måneder mens Christoffer har lidt mere erfaring. Det ser ud til at
parret har en lovende fremtid, hvilket deres vindende debut da også
understreger, udtaler Bo Loft Jensen.


Katrine Nissen, der tidligere har danset med Errol Williamson, skiftede
i begyndelsen af august partner. Hun danser nu med islandske Alex Freyr
Gunnarsson, der er flyttet fra Island til Silkeborg for at for at få
optimale træningsbetingelser. Parret stillede trods den korte tid
sammen, op i Junior 2 rækken i både Standard og Latin turneringen og
det med stor succes. I den Latin Amerikanske turnering placerede parret
sig på en 2. plads efter netop Errol Williamson og hans nye partner
Christine Højmark Thomsen. Der var dog kamp til stregen og silkeborg
parret mangle blot endnu to 1. placeringer hos en af de 7 dommere for at
taget guldet med hjem til Silkeborg. I Standard turneringen der fandt
sted søndag, vandt Alex og Katrine til gengæld alle 5 danse suverænt
over Errol og Christine der sluttede på anden pladsen i det
internationale selskab. Det ser ud til at der ved DM 10 dans, der
afholdes i slutningen af oktober måned, bliver hård kamp om titlen, der
samtidig giver adgang til at repræsenterer Danmark ved Junior 2 VM 10
dans der afholdes i Hvide Rusland 8 november, siger træner Bo Loft
Jensen og tilføjer at parret fra SIF-SSD efter weekendens præstation må
anses som favoritter til at bringe DM guldet til Silkeborg.

I Ynglinge U/19 dansede Martin Juul Jensen og Sofie Funch-Nielsen sig
ind finalen i Standard turneringen, hvor det blev til en lidt skuffende
6. plads. Parret havde en off dag under standard turneringen, men
revancherede sig dog dagen efter i den Latin Amerikanske turnering,
hvor de dansede fremragende og placerede sig på en sikker 2. plads.
Parret deltog også i U/21 og viste ingen deres klasse ved at
kvalificere sig til finalen og sluttede på en 5. plads i det stærke selskab


Sidste par der har sin daglige gang i SIF-Silkeborg SportsDans, Simon
Riding og Cecilie Funch-Nielsen havde en travl weekend, idet de deltog
i både IDSF verdensrangliste turneringerne samt i U/21 turneringerne i
Standard og Latin. I U/21 turneringen i Standard blev det til en flot 2
plads til parret, mens det i den Latin amerikanske afdeling blev til en
3 plads. I verdensrangliste turneringen i Standard dansede parret sig i
semifinalen, hvor de sluttede på en endelig 10. plads. I den Latin
amerikanske turnering sluttede Simon og Cecilie lige udenfor
semifinalen på en endelig 14 plads.

Avisartikel, 22. april 2008

EM 10 Dans, Moldavien

SIF Silkeborg Sportsdans har i Week enden haft deres top par Bjørn Bitsch og Ashli Williamson i aktion. Parret deltog Lørdag i Europamesterskabet i 10 dans i den Moldavske by Kishineyv. Selv om målet var en plads på sejrs skamlen var parret yderst tilfredse med deres 4 plads idet de slog flere par der tidligere har ligget foran dem.

I Standard sektionen placerede parret sig på en 4 plads mens det blev til en 5 plads i den latin amerikanske afdeling. Mesterskabet blev vundet af de regerende Verdens og Europa mestre, Christoph Kies og Blanca Ribas Turon fra Tyskland. Ifølge Helle Loft Jensen fra SIF Silkeborg Sports Dans som var med parret i Moldavien, ville det have været helt fortjent hvis Bjørn og Ashli havde haft medaljer med hjem til silkeborg. Hvis man ser på hvordan parret normalt klare sig i en ren standard turnering, burde de have placeret sig på først eller anden pladsen i denne sektion. Bjørn og Ashli dansede op til deres allerbedste ved dette EM og det kan kun være et spørgsmål om relativ kort tid før det lykkedes for dem at placere sig helt i top slutter hun. At vi i SIF Silkeborg Sports Dans har et par der nu er Europas 4 bedste par gør os meget stolte siger klubbens formand Peter Kirkegaard. Det er glædeligt at Bjørn og Ashli nu er et af de par der kan udfordre de allerbedste ti danse par i verden. Parret træner utroligt hårdt og er i konstant fremgang. De beviser gang på gang med deres placeringer at de forbedre sig hurtigere end konkurrenterne. VM 10 dans afholdes i november i Berlin og vi tror nu på at det er muligt at de ved dette mesterskab kan komme på skamlen slutter Peter Kirkegaard.​

Avisartikel, 2. april 2008

British Open Junior Championship

3 par fra SIF-Silkeborg Sports Dans er netop ved tilbage fra Blackpool, England hvor parrene gennem de sidste 5 dage har deltaget i turneringen The British Open Junior Championship. Der danses forskellige turneringer hver dag og allerede ved den første turnering, en turnering afholdt i en enkelt dans nemlig Winervals, stod det klart at de 14 danske par var på en vanskelig opgave. I det 165 par store lykkedes det kun 2 af parrene at placerer sig bedere end 2 runde. Fra SIF-Silkeborg Sports Dans placerede Asger Bjørnkjær og Sasja Handberg sig som nr.126, mens Mathias Kirkegaard og Michelle Nielsen placerede sig som nr.60. Bedere gik det for Errol Williamson og Katrine Nissen der placerede sig som nr.13 kun et kryds fra semi finalen. I Samba turneringen med deltagelse af 204 par kvalificerede Errol og Katrine sig til semifinalen og blev nr.11, mens Asger og Sasja sluttede som nr. 50. Turneringen blev derfor en dobblet succes for Silkeborg parrene for Errol og Katrine¨s vedkommene fordi det var første gang i mange år at et dansk par har kvalificeret sig til semifinalen i British Open Junior Championship og for Asger og Sasjas vedkommende fordi de med deres inklusion i 3 runde blev næstbedste danske par. Klub kammeraterne Mathias og Michell sluttede som nr. 111. I Jive turneringen med deltagelse af 164 par sluttede Asger og Sasja som nr. 90, Mathias og Michelle som nr. 70, mens Errol og Katrine tog endnu et skridt op af stigen idet de placerede sig som nr. 7 blot et kryds fra finalen.

I hovedturneringerne British Open Standard og British Open Latin var der også succes for Errol Williamson og Katrine Nissen. I standard turneringen blev det til en sentationel 7 plads. Parret var dermed kun en placereing fra finalen. Semifinale blev for øvrigt domineret af øst par idet 11 ud af de 12 par var fra den tidligere østblok. Kun det danske par skildte sig ud. Finale bestod af 6 russiske par. Mathias Kirkegaard og Michelle Nielsen sluttede som nr. 95 mens Asger Bjørnkjær og Sasja Handberg endte som nr. 117. Standard turneringen havde deltagelse af 183 par. I latin turneringen med deltagelse af 226 par, placerede Errol og Katrine sig som nr. 19. Mathias og Michelle som nr. 188, Asger og Sasja som nr. 197. Af de seks par i finalen var der ikke mindre end 3 verdensmestre, idet 10 danse verdensmestrene fra 2007, samt latin mestrene fra både 2007 og 2008 alle deltog.

Begge hoved turneringer var utrolig stærke. I Blackpool danses turneringerne efter British Council Rules, hvilket betyder at man kan deltage hvis man ikke er fyldt 16 år på turneringsdagen. Det betyder at der deltager par der normalt danser i Ynglinge rækken i deres respektive lande, idet man andre steder danser efter International Dance Sport Federation¨s regler hvilket betyder at alders inddelingen er efter fødselsår. Især Errol og Katrines resultater er yderst fremragende. Målet ved Junior VM Standard i Spanien i Maj måned er efter disse turneringerne helt sikkert blevet hævet til en finale plads siger Bo Loft Jensen, træner i SIF-Silkeborg Sports Dans. Når man tager i betragtning at hele verdens eliten deltager i Blackpool i modsætning til et VM hvor hvert land kun kan stille med 2 par og at parret her slutter som nummer 7 efter seks russiske par, sætter det tingene i perspektiv og målet skulle derfor ikke værer helt urealistisk slutter han. 

25. februar 2008:

World Cup i 10 dans - Canada

Super Godt resultat til Bjørn og Ashli ved dette års World Cup I 10 dans!!!

World Cup i 10 dans i år blev afholdt i Vancouver, Canada under dette års SnowBall Classic, hvor Danmarks bedste 10 danse par Bjørn Bitsch og Ashli Williamson repræsenterede de danske farver på fineste vis.

Det var en super dag for Bjørn og Ashli. De dansede bedre og bedre i løbet af dagen, og dansede op til deres bedste i finalen, hvor de oven i købet vandt Foxtrot.

Efter Bjørn og Ashli"s flotte resultat ved EM I november, hvor de blev nr 5 blev det til et endnu flottere resultat her til World Cup"en, hvor de endte på en 4. plads, og endda slog hjemmebane parret fra Canada, som ved sidste års VM blev nr 5.

Det var en meget stor fremgang eftersom Bjørn og Ashli ved sidste års World Cup blev nr 8.

Resultatet af finalen:

  1. Misa Cigoj / Alexandra Malai Slovenia
  2. Andrey Zaytsev / Anna Kuzminskaya Russia
  3. Martin Dvorak / Zuzana Silhanova Czech Republic
  4. Bjorn Bitsch / Ashli Williamson Denmark
  5. Marco Cuocci / Nadya Dyatlova Italy
  6. Andrej Mosejcuk / Jzabela Janachowska Poland

Så nu bliver det spændende at se hvordan det går for Bjørn og Ashli ved Dette års EM den 19 April.

Avisartikel, 19. februar 2008

Copenhagen Open 2008

Errol Williamson og Katrine Nissen beviste ved weekendens Copenhagen Open, afholdt i Valby hallen at de hører til helt i toppen af verdens eliten. Parret fejede al modstand til side ved at vinde samtlige tre kategorier i Junior rækken. Fredag vandt de Standard sektionen, Lørdag den Latin amerikanske sektion og Søndag føjede de så 10 dans titlen til samlingen. Turneringen Copenhagen Open har længe været en af de store internationale turneringer når det gælder de ældre årgange og weekendens turnering havde deltagelse af par fra ikke mindre end 30 nationer. I år var også Junior rækken besat med mange af de internationale top par og Errol og Katrine besejerede således i løbet af de 3 finaler par fra blandt andet Island, Rusland, Estonien Letland og Kina. Asger Bjørnkjær og Sasja Hanberg samt Mathias Kirkegaard og Michelle Nielsen ligeledes fra SIF Silkeborg Sportsdans deltog også i Junior rækken. I det stærke felt sluttede turneringerne ved kvartfinalen for begge pars vedkommende.

I de to Standard turneringer for ynglinge U/19 og U/21 deltog Rasmus Jensen og Marie Yde Søndergaard. Parret der efter en periode med andre partnere fandt sammen igen ved årsskiftet, mangler stadig lidt rutine når det gælder de storer internationale mesterskaber, men klarede trods alt at komme videre til 2 runde ved begge turneringer.

I Latin U/21 og IDSF voksen latin, deltog SIF´s nyeste par Nuno Mareira og Mette Elkjær. Nuno der stammer fra Portugal har danset med Mette siden december måned. Da begge er i gang med den afsluttende fase af deres skolegang rejser parret mellem Danmark og Portugal for at kunne passe skolen og samtidigt træne sammen. For at Nuno kan få fri fra skole i det omfang der er nødvendigt for at opnå den træningen der kræves på topplan, har det været et krav fra de Portugisiske myndigheder at parret repræsenterer Portugal indtil hans skolegang er afsluttet i Juni måned. Parret vil derefter bosætte sig i Danmark for at maksimerer deres træning og vil derefter repræsenterer SIF Silkeborg Sportsdans og dermed også Danmark. Trods de sværer omstændigheder gjorde parret en yderst god figur. I U/21 turneringen placerede parret sig i semi finalen mens det i den voksne række blev til en placering lige udenfor kvartfinalen. Feltet var meget stærkt og taget i betragtning af at det var parrets første turnering sammen er resultatet yderst lovende. Nuno har kun danset seriøst i lidt over et år, men han lignede allerede en top danser på gulvet og jeg tror at han og Mette går en flot fremtid i møde, siger parrets træner Bo Loft Jensen. Thorbjørn Bech og Louise Holmskov deltog også i turneringen men klarede ikke at kvalificerer sig til anden runde.

I den Voksne IDSF standard turnering indfriede Bjørn Bitsch og Ashli Williamson også forventningerne. Parret kvalificerede sig til finalen hvor det blev til en 3 plads efter de danske mestre Emanuel Valeri og Tania Keleth og det stærke russiske par Ivan Novikov og Margarita Klimenko. Japanske Masayuki Ishihara og Ayami Kubo der netop har været på et længere træningsophold i Silkeborg klubben klarede sig også flot med en placering lige udenfor finalen. 

Avisartikel, 4. december 2007

Flere Jyske/Fynske Mesterskaber til SIF Silkeborg Sportsdans

err%20kat%20mic%20mat

Ved weekendens Jyske/Fynske mesterskab i henholdsvis Standard og Latin afholdt i Struer Hallen blev det til ialt seks guldmedaljer og en enkelt bronze medalje til danserne fra SIF Silkeborg Sportsdans. I Junior 2 rækken blev det i den Latin Amerikanske afdeling til en guldmedalje til Errol Williamson og Kathrine Nissen. Parret der om små to uger repræsenterer Danmark ved U/16 VM i Latin i Riga, Letland brugte turneringen som et led i deres forberedelse til VM og valgte derfor at koncentrerer sig netop om denne kategori og deltog derfor ikke i Standard turneringen. Mathias Kirkegaard og Michelle Nielsen dansede deres bedste Latin turnering nogensinde og resultatet var at de kunne bringe en bronzemedalje med hjem til Silkeborg. I standard sektionen kvalificerede de sig ligeledes til finalen hvor det blev til en sjette plads. Asger Bjørnkær og Sasja Handberg kvalificerede sig også til finalen i den Latin Amerikanske afdeling. Parret dansede en flot turnering og sluttede på en fjerde plads, lige bag deres klub kammerater. I Standard afdelingen gik det ikke helt så godt og parret måtte se sig elimineret inden finalen.

I ynglingerækken blev det til to guld medaljer til SIF Silkeborg Sportsdans. I både Standard og Latin turneringen vandt Earle Williamson og Sarah Hoffmann overbevisende alle 5 danse. Parret beviste nok en gang at de er Danmarks for tiden bedste par og at det er dem der skal slåes for at nå til tops i ynglinge rækken. SIF Silkeborg Sportsdans havde endnu et par i aktion. Rasmus Jensen og Betina Jensen placerede sig på en femte plads.

I den voksne række blev det i Standard turneringen til en guld medalje til Bjørn Bitsch og Ashli Williamson. Parret vandt overbevisende foran Martin Køhler og Holmfridur Bjørnsdottir, Århus. Endnu et par fra Silkeborg deltog i den voksne række. Morten Søndermand og Sanne Yde Søndergaard der dansede deres sidste turnering sammen sluttede på en femte plads. Morten har grundet arbejdspres valgt at skrue ned for turnerings aktiviteterne og Sanne har derfor været nødsaget til at finde en anden partner. Hun vil i fremtiden danne par med Morten Schnedler.

Sidst men ikke mindst deltog Jonas Ravnholt Møller og Marianne Ellesen i Junior 2 Talent-konkurrencen. Denne række er for par der endnu ikke er helt på top niveau og kan ses som en indslusnings række for kommende top par. Det var derfor glædeligt at parret fra SIF Silkeborg Sportsdans var i stand til at vinde det Jysk/Fynske mesterskab i både Standard og Latin turneringen.​

Avisartikel, 19. november

5. plads til Bjørn Bitsch og Ashli Williamson ved EM 10 dans.

Ved det Europæiske mesterskab i 10 dans, afholdt i lørdags i Wien, Østrig, opnåede Bjørn Bitsch og Ashli Williamson fra SIF Silkeborg sports Dans deres første finale plads ved et Europæisk mesterskab. Efter en rigtig god præstation gennem hele turneringen, hvor parret efter egne udsagn leverede deres hidtil bedste præstation ved et 10 danse mesterskab, lykkedes det for Bjørn og Ashli at kvalificere sig til finalen, hvor det blev til en fornem femte plads. De fire først placerede par var de samme par, som placerede sig i top fire ved VM 10 dans i Tokyo i oktober måned . Dette års EM blev vundet af de forvarende europamestre og regerende verdensmestre Christopher Kies og Bianca Ribas Turon, Tyskland. På anden pladsen kom Misa Cigoj og Alexandra Malai, Slovenien foran Andrey Zaitsev og Anna Kuzminskaya, Rusland hvilket var et avancement for det Slovenske par, mens det Russiske par måtte se sig degraderet en placering i forhold til VM. På fjerde pladsen kom det unge italienske par Andrea De Angelis og Ekaterina Vaganova.

Bjørn og Ashli’s femte plads var helt sikkert et stort skridt i den rigtige retning, men det er helt sikkert, at vi ved næste EM og VM 10 dans går efter en medalje, siger parrets træner Bo Loft Jensen.

Den næste opgave for Bjørn og Ashli og de øvrige par fra SIF Silkeborg Sportsdans bliver weekendens DM i Standard dans der afholdes i Køge. Vi er optimister og sætter målet meget højt, og håber at vi kan bringe det Danske mesterskab i Junior 2, Ynglinge og Voksen rækken til Silkeborg. Hvis dét lykkes, vil vi i år i SIF Silkeborg Sportsdans have vundet ni ud af de tolv mulige Danske mesterskaber i de pågældende rækker og så kan man vist godt sige at vi er Danmarks dominerede Sportsdanser forening, afslutter formand Peter Kirkegaard. 

Avisartikel, 29. oktober 2007

VM Standard, Moskva.

bjørn%20ashli%20dm%20std_%202007

Ved week endens VM i Standard dans opnåede Bjørn Bitsch og Ashli Williamsonfra SIF Silkeborg Sports Dans, deres bedste placering ved et Standard VM nogensinde. Efter at have danset strålende gennem hele turneringen, kvalificerede parret sig til semi finalen hvor det blev til en endelig10 plads. Placeringen betød også at de avancerede 3 placeringer i forhold til sidste års VM og at de i processen slog 2 af de par der sidst lå foran dem.

Turneringen gav samtidig oprejsning til parret efter deres skuffende 7 placering ved sidste uges VM 10 dans i Tokyo. Ved dette mesterskab, hvor træner Bo Loft Jensen mente at Bjørn og Ashli var langt det bedste par i Standard afdelingen, kunne de endog ikke opnå markeringer til semifinalen hos et par af dommerne. I Rusland var det dog anderledes og parret slog blandt andet det slovenske par Misa Cigoj og Alexandra Malai der vandt Standard afdelingen i Tokyo men her blot nåede til kvart finalen.

De danske mestre Emanuel Valeri og Tania Keleth, Århus, måtte efter at have placeret sig i finalen ved de sidste grand slam turneringer skuffende se sig henvist til semi finalen hvor det blev til en 8 plads. Afstanden mellem Århus parret og parret fra SIF silkeborg sportsdans er forminsket og det ser ud som om at Bjørn og Ashli kan give Århus parret kamp til stregen, når der i næste måned afholdes DM i Standard dans på sjælland, udtaler formanden for SIF silkeborg sportsdans Peter Kirkegaard. Verdensmesterskabet blev vundet af de forsvarende mestre Paolo Bosco og Silvia Pitton foran det tyske mester par Benedetto Feruggia og Claudia Kohler. 

Avisartikel, 23. oktober 2007

Skuffelse for Bjørn og Ashli ved VM

Silkeborg-parret sluttede på en flot syvendeplads ved VM i dans, men var skuffet over ikke at nå med i finalen.​

Af Peter A. Sørensen​

bjørn%20ashli%20vm%2010dans%202007

DANS: Hos syv af de ni dommere ved VM i 10 danse i Tokyo i Japan var der ingen tvivl om, at Silkeborg-parret Bjørn Bitsch og Ashli Williamson var berettiget til at komme i VM-finalen. Men to dommere gav slet ikke point - eller markeringer som det hedder i dans - til det silkeborgensiske par. Og derfor måtte parret nøjes med en syvendeplads lige uden for finalen.

- Det er Bjørn og Ashlis bedste resultat hidtil, men alligevel er vi skuffede, for de burde have været med i finalen, siger parrets træner Bo Loft Jensen.

I dans giver de ni dommere en markering til de seks bedste dansere i hver af de 10 danse, så i alt er der mulighed for at opnå 90 markeringer. Bjørn Bitsch og Ashli Williamson opnåede 47, og det var kun tre markeringer efter parret, der snuppede den sidste finaleplads.

Samtidig er de 47 markeringer over halvdelen af mulige markeringer, og det betød, at turneringslederen havde mulighed for at dispensere og sende parret i finalen, men det valgte han ikke at gøre.

- Det er ærgerligt, at han ikke gjorde det, men Bjørn og Ashli var mere uheldige med de to dommere, der slet ikke markerede dem, for dermed var de næsten ude på forhånd, lød det fra en skuffet Bo Loft Jensen.

Dansetræneren var ellers godt tilfreds med Bjørn Bitsch og Ashli Williamsons præstation.

- De gjorde det flot, og jeg mener, at de var det bedste par i standarddans, så jeg tror, at de ville være noget langt i finalen, hvor dommerne kun skulle have øjne på seks par, konstaterede Bo Loft Jensen.

Avisartikel, 16. oktober 2007

Både gode og dårlige resultater for SIF SSD ved The International Championship.

Grand Slam turneringen, The International Championship er netop blevet afholdt i Brentwood, London hvor der blev danset om Junior U/16 og Ungdom U/21 titlerne i både Standard og Latin amerikanske dans. Turneringen har deltagelse af alle de bedste dansere fra hele verden og er derfor en god indikation af parrenes internationale niveau. SIF Silkeborg Sportsdans havde fem par i aktion og parrene opnåede flere gode resultater.

I Junior U/16 Standard turneringen, der havde deltagelse af 120 par, blev Errol Williamson og Katrine Nissen samt Martin Juul Jensen og Sofie Funch Nielsen placeret i kvartfinalen. Placeringen betød samtidigt, at SIF parrene var de bedst placerede danske par. Fra Silkeborg deltog desuden Asger Bjørnkjær og Sasja Handberg parret leverede god dans, men måtte dog se sig elimineret allerede efter den første runde.

I U/21 Standard deltog Simon Riding og Cecilie Funch Nielsen samt Earle Williamson og Sarah Hoffmann. Igen blev Silkeborg parrene de bedst placerede danske par. Simon og Cecile placerede sig i kvartfinalen, mens Earle og Sarah gik et skridt videre og placerede sig i Semi finalen. Specielt sidst nævnte pars resultat giver grund til optimisme, da de med deres unge alder har endnu 3 år tilbage i U/21 rækken og dermed med en målrettet indsats burde kunne nå helt til tops i verdenseliten i løbet af et par år, siger parrets træner Bo Loft Jensen.

I den Latin Amerikanske turnering gik det også godt for parrene fra SIF Silkeborg Sportsdans. I Junior U/16 placerede Errol Williamson og Katrine Nissen samt Martin Juul Jensen og Sofie Funch Nielsen sig på en placering mellem de 30-60 bedste par. Asger Bjørnkjær og Sasja Handberg måtte i det stærke selskab endnu en gang se sig elimineret efter første runde. I U/21 Latin måtte Simon Riding og Cecilie Funch Nielsen se sig slået ud allerede efter første runde, mens Earle Williamson og Sarah Hoffmann nåede to runder videre og fik en placering mellem de 30-60 bedste par.

I den voksne række blev det til et sjældent dårligt resultat til Bjørn Bitsch og Ashli Williamson. Parret nåede dermed ikke blandt de 48 bedste par og klarede sig dermed ikke igennem kvalifikations turnering til hovedturneringen, der blev danset næste dag i Royal Albert hall. Parret viste ellers fremragende dans og burde også med lethed have kunnet kvalificere sig til hovedturneringen. I så store turneringer som The Interantional sker det dog sommetider, at et par ikke klarer sig som fortjent. Der er op til 20 par på gulvet på en gang og dommerne er på en næsten umulig opgave og det sker sommetider, at et af top parrene bliver overset, udtaler træner Bo Loft Jensen. Der var ellers stor enighed blandt mange af de danse eksperter, der fulgte turneringen fra sidelinjen, at Bjørn og Ashli var et af kvalifikations turnerings bedste par. Den kendte danse ekspert Jack Reaverly, der blandt andet skriver i det internationale danse magasin Dance News, gik endda så langt som at udtale sig om, at parret efter hans mening kunne have kvalificeret sig til finalen i hovedturneringen. Parret fra SIF Silkeborg Sportsdans er trods skuffelsen ved godt mod og ser nu fremad til weekendens turnering i Tokyo, hvor det drejer sig om verdensmesterskabet i 10 dans, slutter Bo Loft Jensen.

26. september 2007

Flotte danske resultater i Göteborg

Godt gået - Errol & Katrine, Earle & Sarah og Bjørn & Ashli !!!

Avisartikel, 19. september 2007

3 Rangliste i Latin Amerikanske dans i Sakskøbing

Da der Lørdag blev afholdt rangliste i 10 dans slog Errol Williamson og Katrine Nissen fra SIF Silkeborg Sports Dans fast med syvtommersøm at de er Danmarks suverænt førende Junior 2 par. Parret har nu vundet de sidst afholdte rangliste turneringer i kategorierne Standard, Latin og 10 Dans så alsidigheden er stor. Det er da også længe siden at et par i denne alders gruppe har formået at ligge helt i toppen i alle tre kategorier så man kan vist med rette sige at parret er storfavoritter når der om 14 dage afholdes Danske mesterskaber i 10 dans. Martin Jul Jensen og Sofie Funch Nilsen dansede også fremragende og sluttede på en velfortjent 3 plads. SIF Silkeborg Sports Dans yderligere et par med i Junior 2 rækken, nemlig det nydannede par Mathias Kirkegaard og Michelle Nielsen. Deres korte partnerskab taget i betragtning dansede de en flot turnering og sluttede fortjent i semi-finalen.

I yngling rækken var der virkelig hård kamp og placeringerne. Kun vinder parret Nikolaj Lund og Irena Shergina fra Lyngby placerede sig klart hos dommerne, mens de resterende placeringer blev bestemt af marginalerne. Earl Williamson og Sara Hoffmann sluttede på en 4 plads. Med bare en enkelt 2. placering mere i to danse fra en af dommerne ville parret have placeret sig på en samlet 2. plads. Klub kammeraterne fra SIF Silkeborg Sportsdans Simon Riding og Cecilie Funch Nilsen placerede sig på en 5 plads.

I den voksne række var der derimod et skuffende resultat for Bjørn Bitsch og Ashli Williamson. Parret måtte efter en tæt finale se sig henvist til 4 pladsen efter Jannick Løwe og Pia Lundanes fra Århus. Netop disse to par kommer til at kæmpe om det Danske mesterskab i 10 dans om to uger. Da kampen om 3 og 4 pladsen var meget tæt og da det er første gang at Jannick og Pia slår Bjørn og Ashli i en rangliste turnering i Latin er vi stadige fortrøstningsfulde med hensyn til DM 10 dans siger parrets træner Bo Loft Jensen. Jannick og Pia har aldrig slået Bjørn og Ashli i en Standard turnering så alt taget i betragtning ser jeg stadig parret fra SIF Silkeborg Sportsdans som favoritter til at tage 10 dans titlen med sig hjem til Silkeborg. Det er selvfølgelig klart at resultatet giver stof til eftertanke og jeg kan med sikkerhed sige at der vil blive arbejdet ekstra hårdt de næste par uger slutter Bo Loft Jensen. 

Avisartikel, den 5. september 2007

Grand Slam Standard og Latin, Los Angeles

SIF Silkeborg Sportsdans har i weekenden haft deres top par Bjørn Bitsch og Ashli Williamson i aktion. Parret deltog lørdag i en Grand Slam turneringen i standard og søndag i en Grand Slam turnering i Latin. Begge turneringer afholdtes i Los Angeles, USA. I standard sektionen viste parret nok engang at de står lige på vippen til de helt store internationale resultater. Turneringen der er en del af Grand Slam serien havde deltagelse af hele verdens eliten og blev vundet af de regerende verdensmestre Paolo Bosco og Silvia Pitton, Italien. Bjørn og Ashli placerede sig på en trettende plads lige uden for semi-finalen og som det ved de sidste store internationale turneringer har været tilfældet manglede Silkeborg-parret blot få markeringer for at avancere yderligere en runde, Det er glædeligt, at Bjørn og Ashli nu er et af de par, der kan opsnappe markeringer fra de etablerede par, og vi venter i SIF Silkeborg Sportsdans, at de i løbet af kort tid vil være med helt i toppen af verdens eliten. Parret er allerede blevet spået en stor fremtid i det engelske danse tidsskrift Dance News, hvor den anerkendte danse kritiker Jack Reavly sagde om parret, at de med deres dans helt sikkert vil være med til at viderefører de stolte danske traditioner, som en af verdens allerbedste danse nationer, siger formanden for SIF Silkeborg Sportsdans Peter Kirkegaard. I den Latin amerikanske turnering der ikke var helt så stærkt besat som Standard turneringen placerede Bjørn og Ashli sig på en 17 plads hvilket var et lille hop af rangstigen i forhold til deres tidligere internationale placeringer. Parret viste i USA ,at de ved VM 10 dans, der afholdes i Tokyo i oktober burde være at finde blandt finalisterne, når de ved disse Grand slam turneringer i USA kan opnå så fine resultater.

Bjørn & Ashli i Los Angeles:

bjørn%20ashli%20us%20grand%20slam%202007

Super resultat ved Junior VM 10 dans

Errol Williamson og Katrine Nissen i semi finalen til Junior II VM 10 dans, hvor det blev til en endelig 12 plads. Verdensmesterskabet blev vundet af det russiske par, Viktor Burchuladze og Vera Bondareva foran Cristian Radvan og Tatiana Seliverstova, Moldavien.

Danse turneringen Fiesta Medditerrenia der kørte sideløbende med Junior VM blev en stor success for SIF Silkeborg Sports Dans, idet klubben havde yderligere 2 par i aktion i week enden. I U/19 turnering deltog Earl Williamson og Sarah Hoffman hvor det blev til en 3 plads i finalen Senere samme dag stille de også op i den voksne IDSF International Open turnering der giver point til verdens ranglisten og fik her følgeskab af Bjørn Bitsch og Ashli Williamson. Earl og Sarah placerede sig i kvart finalen, mens Bjørn og Ashli​placerede sig i finalen, hvor de sluttede på en 6 plads. Parret er nu for alvor ved at bide sig fast i toppen af verdenseliten og det bliver spændende at se hvordan det går dem når de senere på måneden danser nok en IDSF rangliste turnering, denne gang i Shanghai, Kina. Turneringen i Barcelona blev vundet af de nyudråbte verdens mestre Paolo Bosco og Silvia Pitton fra Italien. 

Avisartikel, 17. februar 2009

​SIF-Silkeborg Sports ved Copenhagen Open.

​Ved den international turnering Copenhagen Open der blev afviklet over 3 dage i weekenden var der stor succes for parrene fra SIF- Silkeborg ports Dans.

I Junior 1 Rækken der havde deltagelse af par fra 6 nationer, deltog Christoffer Højmark Thomsen og Nicoline Kirkegaard. I standard afdelingen placerede parret sig i kvartfinalen, mens de i 10 danse turneringen gik et skridt videre og sluttede i semi-finalen. I den latin amerikanske turnering overraskede parret alle, idet de som eneste danske par kvalificerede sig til finalen i det meget stærke internationale selskab. Endnu mere overraskende endte parret på 2. pladsen og tog dermed sølvmedaljerne med hjem til Silkeborg

I Ynglinge rækken med deltagelse af par fra ikke mindre end 12 nationer, havde alle parrene fra S.I.F.-Silkeborg SportsDans en travl weekend med deltagelse i både U/19 og U/21 i standard og latin. Fra klubben stillede 5 par op, hvoraf 2 havde deres debut. Frederik Bjerring & Anne-Kathrine Madsbjerg der har trænet i S.I.F. – S.S.D. siden årsskiftet klarede 2. runde i U/21 latin, mens det i de andre turneringer ikke lykkedes at komme ud af 1. runde. Jesper Horsted & Cecilie Lind der tidligere har danset under de Danske Danseskoler, dansede ved Copenhagen Open deres første internationale turnering og klarede sig godt, trods deres manglende erfaring på dette høje niveau. Parret klarede 2. runde i U/19 latin, mens de i U/21 latin ikke klarede at komme ud af 1. runde. Nok et par debuterede for S.I.F. – S.S.D. Asger Bjørnkjær og Maria Hjort-Kristensen der blot har danset sammen i få måneder, dansede sig i 2. runde i U/19 turneringen i både standard og latin, mens de i U/21 latin måtte se sig ude efter 1. runde. Resultatet er dog mere end godkendt. Maria er meget ung og aldersmæssigt kan hun faktisk danse i Junior 1 rækken, men da det er den ældste i parret der er afgørende for i hvilken række man danser hører hun og Asger hjemme i ynglinge rækken. Jeg var faktisk lidt nervøs for at Maria ville blive lidt overvældet af situation for hun har aldrig tidligere danset en turnering der har været tæt på niveauet i Copenhagen Open. Jeg må dog sige at hun klarede det fantastisk flot og gjorde min tvivl til skamme. Asger skal også have ros for hans måde at håndterer situation på. Jeg tror at hans overblik og egenskab til at fører sin partner på dansegulvet var en afgørende faktor for parrets flotte debut, og jeg tror at de sammen går en flot fremtid i møde, siger træner i S.I.F. – S.S.D. Bo loft Jensen. Mathias Kirkegaard & Line Riding deltog i alle 4 turneringer og gjorde god figur idet de i alle turneringerne gik videre til 2 runde. Alligevel mener jeg dog at dog at parret havde fortjent en runde mere i samtlige 4 kategorier og jeg er sikker på at de må være meget tæt på siger Bo Loft Jensen. Alex Frey’ Gunnarsson og Katrine Nissen deltog også ved Copenhagen Open og det var samtidigt parrets sidste turnering sammen. Parret har trods stor sportslig succes, med flere danske mesterskaber samt en bronze medalje ved Junior VM, set sig nødsaget til at stoppe deres partnerskab. Beslutningen har ikke været let og har krævet mange overvejelser, men grundet personlige årsager har konklusionen været at det er den bedste beslutning for begge parter. Alex vil fortsætte sin dansekarriere på Island, mens Katrine nu leder efter en nu partner for at fortsætte hendes karriere i S.I.F.- S.S.D. Vi er selvfølgelig meget kede af at parret ikke længere skal danse sammen, idet de virkeligt har viste flaget for Silkeborg på verdensplan og vi ønsker begge held og lykke i fremtiden siger formand Peter Kirkegaard. Der er dog stadigt stor aktivitet i S.I.F. –S.S.D for øjeblikket. Klubben har i de sidste par måneder haft tilgang af flere par og medlemstallet stiger fortsat. Udviklingsarbejdet med de yngste årgange er også i fuld gang i klubben og vi forventer at S.I.F.- S.S.D. snart vil være endnu stærkere repræsenteret ved de danske turneringer. Desuden er har vi nu et hold showdansere der skal til deres første turnering under Danmarks Sportsdanser Forbund om 2 uger slutter Peter Kirkegaard.

Ved turneringen i København deltog også det Japanske par Masayuki Ishihara & Ayumi Kubo der netop har været på et træningsophold i SIF- S.S.D. Parret der kun danser standard deltog i IDSF verdensrangliste turneringen i den voksne række, hvor det blev til en placering som nummer 7 lige udenfor finalen.

Avisartikel 26. januar 2009

​1. Rangliste i Standard dans

​Weekendens rangliste turnering i Standard dans afholdt i Allingåbro ved Rander deltog 7 par fra SIF - Silkeborg SportsDans.

Christoffer Højmark Thomsen og Nicoline Kirkegaard som nu danser i junior rækken og som overraskede alle ved suverænt at vinde den første rangliste turnering i latin dans, måtte sande at springet til den ældre aldersgruppe ikke gik helt så let i standard sektionen. Trods flot dans måtte de se sig henvist til 6 pladsen. Når man tager et ryk opad aldersmæssigt kan det være meget svært i standard sektionen da det kræver en enorm kropskontrol for at få to mennesker til at danse så tæt sammen. Parret der blot har danset sammen i 6 måneder startede ved partnerskabet ud med at få den latin amerikanske sektion på plads først, så realt set har de kun danset standard i nogle få måneder. Christoffer og Nicoline fremviser som jeg også tidligere har nævnt en stor træningsiver og er enormt fokuserede. Efter dette resultat forventer jeg faktisk at de nu går endnu hårdere til værks og at resultatet blot har været en inspiration og jeg er næsten hundrede procent sikker på at de ikke er at finde på 6 pladsen igen fortæller træner i SIF-Silkeborg SportsDans, Bo Loft Jensen.

I ynglinge rækken var der som sædvanligt stor spænding om resultatet.

Der har været en stor tilgang af nye par og niveauet er meget højt. De regerende danske mestre Alex freyr’ Gunnarsson og Katrine Nissen fra SIF-SSD sluttede på en noget skuffende 3 plads. Parret var netop kommet hjem efter 6 dage i England hvor de med stor succes deltog i ikke mindre end 7 turneringer. Selvom parret dansede godt manglede den allersidste gejst måske nok og når jævnbyrdigheden er så stor er det de allermindste marginaler der kan afgøre en turnering. På trods af det hårde program i England, valgte vi alligevel at sende Alex og Katrine til disse turneringer som et led i en langsigtet plan. Den erfaring de har fået med sig hjem derovre fra vil helt sikker komme dem til gode senere hen og de resultater de opnåede i England, deres unge alder taget i betragtning, viser at de også kan være med på internationalt niveau, siger træner i SIF-SSD Bo Loft Jensen. Klubkammeraterne Martin Juul Jensen og Sofie Funch Nielsen sluttede på 4 pladsen. Parret dansede aldeles fremragende og pressede konkurrenterne hårdt. Det var dejligt at se at Martin og Sofie har fået vind i sejlene igen. De har været inde i en periode hvor de selv har følt at de har stået lidt i stampe men det var ikke til at se her. Lige fra første runde stod det klart at de var tilbage i kampen om de primære placeringer beretter Bo Loft Jensen.

Yderligere 2 par fra SIF-SSD deltog i Ynglinge rækken. Både Mathias Kirkegaard og Line Riding samt Troels Lading og Michelle M. Nielsen gjorde god figur og sluttede i B finalen som henholdsvis nummer 2 og 4 hvilket gav en samlet placering som nummer 9 og 11.

I den voksne række deltog Simon Riding og Cecilie Funch-Nielsen. Parret var ligeledes med på turen til England men viste trods det ingen tegn på træthed ved rangliste turneringen. Parret der er i stadig fremgang, dansede noget nær det bedste nogensinde. Igen var jævnbyrdigheden stor og resultatet var så tæt som overhovedet muligt mellem 3,4 og 5 pladsen idet blot et point adskilte de 3 par. Det blev dog Simon og Cecilie der trak det korte stå og parret måtte i sidste ende se sig henvist til en uheldig 5 plads.

Et niveau under sportsrækken finder man talent rækken og her debuterede et par nyt ynglinge par for SIF-SSD. Jesper Horsted og Cecilie Lind dansede deres første standard turnering sammen og fejede konkurrenterne af gulvet ved at vinde alle danse med samtlige første placeringer. Egentlig har parret koncentreret sig om de latin amerikanske danse og det var ikke planen at parret skulle danse med ved rangliste turneringen, men en regelændring hos Danmarks sportsdanserforbund gjorde at det var en nødvendighed for parret at deltage. Den oprindelige plan var faktisk at parret skulle debuterer ved den internationale turnering Copenhagen Open, som afholdes i Valby hallen i midten af februar måned. Regelændringen betød imidlertid at dette ikke var muligt medmindre at parret havde deltaget i en dansk rangliste turnering først. Så med blot 4 dages varsel måtte Jesper og Cecilie i gang med ny standard koreografi og selvom parret har deltaget i den teoretiske standard undervisning i SIF-SSD, må man virkelig tage hatten af for parret der med forståelig nervøsitet bragte 1 pladsen hjem til klubben siger formand Peter Kirkegaard.

Avisartikel, 4. november 2008

Sensationel VM udtagelse til SIF-SSD par

​Weekendens danske mesterskaber i Standard dans afholdt i Elro Arena, Randers blev noget af en gyser for parrene fra SIF Silkeborg SportsDans.

I alt blev det 2 guld medaljer og en sølvmedalje. En sølvmedalje der var så tæt på en guldmedalje som overhovedet muligt.

I børn 2 rækken vandt Christoffer Højmark Thomsen og Nicoline Kirkegaard. Parret der også vandt det danske mesterskab i 10 dans kan altså allerede nu kalde sig dobbelte danske mestre, trods det at de blot har betrådt turneringsgulvet lidt over to måneder. Parret gør det fremragende, og mon ikke de kan bringe alle tre danske mesterskaber til Silkeborg i år. Der er DM Latin i november måned og Christoffer og Nicoline er faktisk stærkest i netop denne disciplin fortæller parrets træner Bo Loft Jensen.

I Junior 2 rækken debuterede Mathias Kirkegaard og Line Riding. Parret har blot danset sammen i 2 uger, men alligevel var de tæt på at snuppe DM guldet. Blot et enkelt point forskel var der til det vindende par Kasper Korup og Line Schmidt fra Århus. Når man efter så kort tid sammen, allerede kan vinde sølvmedaljer ved det danske mesterskab, så synes jeg at det ser yderst fornuftigt ud. Det tager normalt omkring 6 måneder at få et partnerskab til at fungerer fornuftigt, så jeg har store forventninger til Mathias og Line i fremtiden, siger Bo Loft Jensen.

Netop i ynglinge rækken var der ved dette års DM stor spænding om resultatet, idet vinderne ville blive udtaget til at repræsenterer Danmark ved VM Standard der afholdes i Spanien i december måned. Ynglinge rækken er utrolig stærk i Danmark. Alligevel valgte jeg at rykke Alex Frey Gunnarsson og Katrine Nissen op fra junior rækken til dette DM. Jeg havde stor tiltro til at de også ville kunne begå sig på gulvet mod de ældre dansere. De var godt nok favoritter til at vinde Junior DM, men sammen med parret blev jeg enig om at tage chancen og gå efter ynglinge titlen i stedet for. Det viste sig på dagen at Katrines tidligere partner Errol Williamson, sammen med sin partner Christine Højmark Thomsen var nået til samme konklusion og begge par blev belønnet for deres mod. Sensationelt vandt Alex og Katrine DM standard og de blev dermed udtaget til at repræsentere Danmark ved ynglinge VM i Spanien i December. På anden pladsen kom Jannick Pedersen og Charlotte Christiansen med Errol Williamson og Christine Højmark Thomsen på tredje pladsen, slutter Bo Loft Jensen. Også klub kammeraterne Martin Juul Jensen og Sofie Funch-Nielsen dansede sig ind i finalen, hvor de sluttede på en 6 plads. SIF-SSD havde nok et par med i ynglinge rækken.

Det nysammensatte par Troels Lading og Michelle M. Nielsen, debuterede efter blot en måned sammen, med en 5 plads i B-finalen.

I den voksne række manifesterede Simon Riding og Cecilie Funch-Nielsen, at de hører hjemme i finalen hvor de efter en udmærket præstation sluttede på en 6 plads. Mesterskabet blev vundet af Emanuel Valeri og Tania Keleth fra Århus.

Avisartikel, 14. oktober 2008

SIF Silkeborg Sports Dans er blandt verdens bedste junior par

Der har været både medgang og modgang for parrene fra SIF Silkeborg Sports Dans i den ”engelske uge” Ved The International Championship, beviste Junior parret Alex Freyr Gunnarsson og Katrine Nissen at deres resultat ved The Imperial Championship ikke blot var en døgnflue og at de kan måle sig med de allerbedste junior par i verden. I standard turneringen blev det til en flot fjerde plads i en turnering der sluttede med tre Russiske par på sejrsskamlen. Turneringen blev vundet af det nye russiske top par, Alexander Shapovalov og Valeriya Ryabova, foran de regerende verdensmestre Evgeniy Kuzin og Valeriya Agikyan og med Aleksey Tsarev og Alexandra Makeeva på en tredje plads. Parret på første pladsen slog knebent Alex og Katrine ved lørdagens London Open Championship mens parret på tredje pladsen ved søndagens Imperial Championship sluttede på anden pladsen efter parret fra SIF-Silkeborg SportsDans. Alex og Katrine har blot danset sammen i 2 måneder og har naturligvis forbedret sig fra turnering til turnering, men at de allerede nu kan måle sig med de allerbedste Junior 2 par i verden er fantastisk, Når de så oven i købet slår både medaljetagere og flere finalister fra både Junior VM og The British Open, beviser det klart at de kan bide skeer med de allerbedste par i verden siger parrets træner Bo Loft Jensen. I latin turneringen avancerede parret også i forhold deres tidligere internationale placeringer, idet de sluttede i semifinalen som eneste par fra Vest Europa .

Der har også været andre Silkeborg par i ilden i England og følgende er udvalgte resultater. Simon Riding og Cecilie Funch-Nielsen blev placeret på 2 pladsen i både standard og latin turneringen ved All England Championship, mens det blev til ¼ finale plads i standard U/21 ved the Imperial Championship. Ved The International blev resultatet ikke helt som håbet idet parret måtte se sig elimineret allerede efter anden runde. Også Martin Juul Jensen og Sofie Funch-Nielsen måtte sande at der er hård konkurrence i de internationale U/21 turneringer. Kun ved London Open lykkedes det parret at danse sig videre end første runde.

Nuno Moreira og Mette Elkjær der danser i SIF-SSd men repræsenterer Portugal, dansede med ved alle turneringerne men med lidt skuffende resultater. Ved London Open sluttede parrets deltagelse således ved kvartfinalen, mens de ved The International U/21 Latin dansede sig ind i 3 runde.

Det ny sammensatte par Chiprian Diaconu og Monika Krog Pedersen der blot havde trænet sammen i to uger før rejsen gik til England, dansede sig ind i anden runde ved the Imperial Championship, mens de ikke havde mulighed for at danse The International da de endnu ikke dannede partnerskab da tilmeldings fristen for denne turnering udløb.

Et andet ny sammensat par, Børn 2 parret Christopher Højmark Nielsen og Nicoline Kirkegaard deltog også i den ”engelske uge” I det stærke selskab måtte de ved de første turneringer se sig elimineret efter første runde, men ved den stærkeste af turneringerne The Internation lykkedes det for parret at kvalificerer sig til kvartfinalen i latin mens de blev slået ud efter første runde i standard turnering.

Modsat gik det fremragende for de nyeste medlemmer i SIF-SilkeborgSportsdans, Martin Parnov Reichard og Maija Salminen. Parret der danser standard i de professionelles rækker, har i løbet af de sidste 4 måneder udviklet sig utroligt og det kunne ses på resultatet. Ved London Open kvalificerede parret sig overraskende men fortjent til finalen hvor det blev til en sjette plads. Mens de ved The International avancerede i forhold til tidligere resultater ved at kvalificerer sig til kvartfinalen Rising Star turneringen.

Udviklingen i SIF-SilkeborgSportsdans går strygende. Vi har nu fået tilgang i begge ender af skalaen, med et nyt par i børnerækken samt et nyt par i de professionelles rækker, vi har desuden haft yderligere tilgang af Junior par så man må sige at den målsætningen vi fremlage da vi blev en del af SIF er meget tæt på at blive opfyldt. Vi har desuden haft flere gæstetrænere på besøg og allerede i denne uge får vi igen besøg af Alan Tornsberg, udtaler Peter Kirkegaard, formand for SF-Silkeborg SportsDans. 

Træningsweekend

Først en stor tak til vore sponsorer .....

Vi glæder os rigtig meget til træningsweekenden, den 23., 24. og 25. august.

SIF Silkeborg Sports Dans tilbyder i samarbejde med DS tilbyder alle vores medlemmer et rigtig godt arrangement, hvor danserne uden betaling henover weekenden kan deltage i tre gruppelektioner med Allan Tornsberg og to gruppelektioner samt forberedelse til undervisningen med Tornsberg v/ Helle & Bo Loft Jensen.

Samtidig er der mulighed for at booke lektioner både ved Tornsberg og Loft Jensen. Booking af timer skal ske via klubben. – send mail med dit ønske til mail@ssd-dans.dk, senest d. 19. august.

Vi vil forsøge at tilgodese så mange ønsker som muligt, men kan selvfølgelig ikke love noget.

Allan Tornsberg tager 700 kroner pr. privat lektion

Ikke-medlemmer, der ønsker private lektioner betaler fee til klubben på 150 kroner pr. par pr. lektion.

Lørdag:

Weekenden starter lørdag eftermiddag fra ca. kl. 15 med egen opvarmning og træning.

Kl. 17.00 – 18.30:

To gruppelektioner - Standard v/ Helle og Bo

Kl. 18.45 – 19.30:

Fælles spisning. Klubben sørger for aftensmad

Kl. 19.45 – 21.00:

Fritræning samt forberedelse til Allan Tornsberg v/Helle og Bo

Kl. 21.30

Tak for i dag

Søndag:

Vi starter tidligt – allerede kl. 9.00

Kl. 09.00 – 10.0009.00 – 10.00:

Opvarmning / stretch v/Mette Elkjær

Kl. 10.00 – 11.30:

To gruppelektioner – Latin v/Allan Tornsberg

Kl. 11.30 – 18.45:

Private lektioner med Allan Tornsberg (bookes via klubben)

Private lektioner med Helle og Bo Loft Jensen (bookes via klubben)

Kl. 19.00 – 19.45:

En gruppelektion – Latin v/Allan Tornsberg

Klubben vil i løbet af søndagen stille en let frokost an.

Mandag:

Kl. 10.00 – 15.00:

Private lektioner med Allan Tornsberg (bookes via klubben)

Vi glæder os meget til weekenden og håber, at så mange som muligt bakker op om arangementet.

De bedste hilsner

Bestyrelsen

SIF Silkeborg Sports Dans

13. august 2008

Avisartikel, 25. marts 2008

Bjørn Bitsch og Ashli Williamson vinder IDSF verdensrangliste turnering i Frankrig

Bjørn Bitsch og Áshli Williamson fra SIF Silkeborg Sports Dans opnåede ved søndagens IDSF Verdensrangliste turnering afholdt i Marseille i Frankrig en fornem første plads. Resultatet er et af deres hidtil bedste resultater ved en Verdensrangliste turnering. Parret der er i konstant fremgang var blandt favouritterne men skulle dog først besejre de to stærke Itailenske par Daniele Pardini og Paola Rosi samt Francesco Galuppo og Debora Pacini. Resultatet viser at Bjørn og Ashli for alvor har slået sig fast i verdenseliten og nu er klar til at konkurere mod de allerbedste par i verden. Næste store turnering er EM 10 dans der afholdes i Moldavien i April måned. Her målet helt klart en plads i finalen, og parret skal helst op blandt medaljetagerne selvom det bliver utroligt svært i det stærke selskab siger parrets træner Bo Loft Jensen.

Avisartikel, 11. marts 2008

Nye par viser fanen for SIF Silkeborg Sports Dans ved weekendens rangliste turnering.

Det har været en travl weekend for danserne i SIF Silkeborg Sports Dans.

Ved Lørdagens rangliste i 10 dans afholdt i Struer, viste SIF Silkeborg Sports Dans, at klubbens arbejde igennem den seneste tid med udviklingen af bredde-dansen ikke har været omsonst. Klubbens absolutte profiler i Junior rækken Errol Williamson og Katrine Nissen var i Ukraine for at deltage ved U 16 VM Latin. Alligevel lykkedes det at få et par på skamlen, idet at Mathias Kirkegaard og Michelle Nielsen besatte 2. pladsen i det stærke felt. Turneringen må siges at være parrets gennembrud i den danske elite, idet de tidligere har været placeret lige udenfor finalen, men aldrig tidligere har været så langt fremme i feltet. Mathias og Michelle har igennem en længere periode været i fremgang og det er godt at se, at de nu begynder at få de resultater de fortjener, siger træneren i SIF Silkeborg Sports Dans, Bo Loft Jensen. Successen var fuldent da endnu et par klarede at placere sig i finlen. Asger Bjørnkær og Sasja Handberg kvalificerede sig også til finalen, hvor det blev til en endelig 7 plads.

I Ynglinge rækken placerede det ny oprykkede par Martin Juul Jensen og Sofie Funch Nielsen sig på 2. pladsen og beviste, at de allerede nu kan værer med helt i toppen af den danske elite. Parret dansede fremragende og blev endda vurderet af flere eksperter til at kunne have vundet turneringen.

I den voksne række var der ingen tvivl om resultatet. Her vandt det danske første par Bjørn Bitsch og Ashli Williamson nok en gang en 10 rangliste turnering i 10 dans. Parret er nu klar til EM, der afvikles i Moldavien i midten af april. Målet her er helt sikket en finale plads, og hvis de har en god dag skulle det også være muligt, at Silkeborg parret kan kommer op sejrsskamlen. En 3. plads vil helt sikkert være helt fantastisk, men det burde ikke værer umuligt, vurderer parrets træner, Bo Loft Jensen. Klubkammeraterne Simon Riding og Cecilie Funch Nielsen var også helt fremme i feltet, idet de fuldt fortjent besatte 3. pladsen.

Sidst men ikke mindst var der også positive nyheder i den yngste række, idet klubbens debuterende par Sigmund og Ami Willianson placerede sig på 2. pladsen i Junior 1 Talent rækken. Turneringen var parrets første og med en så fornem placering er vi overbeviste om, at vi her har et par der i fremtiden kan komme til at vise flaget for Silkeborg ved de danske rangliste turnenringer.

Avisartikel, 14. januar 2008

1. Rangliste i Latin Amerikanske danse

Ved sæsonens første rangliste turnering i Latin Amerikansk danse afholdt i Hem Hallen ved Skive, havde SIF Silkeborg Sportsdans adskillige par i aktion. Der var mange spørgsmål, der skulle besvares, da årsskiftet også betød, at nogle par skulle turnere i en ny alders kategori.

I Junior 2 rækken blev det til endnu en første plads til Errol Williamson og Katrine Nissen, foran Århus parret David Amtoft og Signe Busk. Silkeborg-parret kvalificerede sig lige til Junior VM, der afholdes i Kiev i begyndelsen af marts måned. Parret vil her få mulighed for at rettet op på det lidt skuffende resultat, de fik ved det sidste Junior VM i Latin amerikanske danse i december, hvor parret trods en god indsats sluttede som nummer 36. SIF Silkeborg Sportsdans havde endnu to par i aktion i Junior 2 rækken og begge par gjorde god figur. Asger Bjørnkær og Sasja Handberg tog et stort skridt op af stigen og fik deres hidtil bedste placering, idet de for første gang ved en Dansk rangliste turnering placerede sig i finalen. Parret sluttede på en sjette plads. Næsten lige så godt gik det for Mathias Kirkegaard og Michelle Nielsen, der også opnåde deres hidtil bedste resultat. Parret var meget tæt på finalen og sluttede på en syvende plads.

Martin Jul Jensen og Sofie Funch Nielsen deltog for første gang i Ynglinge rækken, da de ved årsskiftet er rykket op. Parret gik dog ufortrødent på gulvet og udfordrede de etablerede ynglinge par lige fra 1. runde. I finalen dansede de op til deres allerbedste, hvilket dommerne belønnede med en yderst flot tredje plads i dette fornemme selskab.

I den voksne række blev det til en 4. plads til Bjørn Bitsch og Ashli Williamson. Turneringen blev vundet af de Danske ettere, Martino Zaniballato og Michelle Abildtrup foran Troels Bager og Ina Jeliskova. Danmark har på det seneste haft stor tilgang af udenlandske dansere, der med deres danske partnere har valgt at repræsentere landet. tredje pladsen blev således besat af Vladimir Fillipov og Zia James, der netop er et af disse nye par. Vladimir har tidligere været både Junior og Ynglinge verdensmester, så niveauet i Danmark er ekstremt højt. Det var derfor også godt at se, at Bjørn og Ashli, trods tilgangen formåede at holde deres 4. plads fra sidst afholdte rangliste turnering. Simon Riding og Cecilie Funch Nielsen deltog også i voksne række. Parret er endnu et af de par der efter årsskiftet er rykket op og de gjorde en god figur. Parret kvalificerede sig til B finalen, og det blev til en samlet 8 plads.

I Junior 2 Talent rækken, der er indslusningsrækken til Sports rækkerne i Danmarks Sportsdanserforbund, deltog Jonas Ravnholdt Møller og Marianne Ellesen. Parret, der har forbedret sig væsentligt de sidste par måneder, vandt turneringen overbevisende. Hvis parret formår at fortsætte den positive udvikling de er i for øjeblikket og kan forbedre sig yderligere, er det blot et spørgsmål om relativ kort tid før de kan rykke over i sportsrækken og deltage på lige fod med de andre par fra SIF Silkeborg Sportsdans, siger parrets træner Bo Loft Jensen.

Det kan nu mærkes, at andre er ved at få øjnene op for, at SIF Silkeborg Sportsdans for alvor er ved at etablere sig på Danmarks kortet. Vi har for øjeblikket tilsagn fra flere par, der enten er nyetablerede eller i gang med partnerskifte, om at de ønsker at stille op for SIF Silkeborg Sportsdans, når alle formaliteterne er i orden, så det ser ud til, at vi midt på året vil stå endnu stærkere. Omvendt har det også betydet, at vi har mistet en af vores top dansere. Efter at have danset i Silkeborg i et år og efter at have etableret sig i toppen i Danmark, har Earle Williamson indgået partnerskab med Tara James fra Århus, og han vil fra nu repræsenter Århus Sportsdanserforening. Det er klart for os, at vi, hvis vi skal kunne fortsætte vores positive udvikling, har vi brug for endnu flere midler i form af sponsorater. Nogle af de etablerede klubber har været med i lang tid og har derfor i nogle af aktive danseres øjne større prestige end os. Endnu vigtigere så har disse klubber igennem en årrække haft mulighed for at opbygge deres økonomi og kan derfor lette det finansielle pres, der ligger på danserne for at nå til tops, slutter formanden for SIF Silkeborg Sportsdans Peter Kirkegaard.

Avisartikel, 26. november 2007

DM Standard 2007 - Medaljeregn til SIF Silkeborg Sportsdans​

Ved weekendens Danske mesterskab i standard dans afholdt i Køge opnåede SIF Silkeborg Sportsdans deres bedste samlede resultat ved et DM nogensinde. I alt blev det til 2 guld medaljer og 3 sølvmedaljer i de ældste rækker. I Junior 2 rækken blev det til en guldmedalje til Errol Williamson og Katrine Nissen, der suverænt vandt alle 5 danse. Parret er nu danske mestre i alle tre danse kategorier, nemlig standard, latin og 10 dans. foran Århus parret Jannick Pedersen og Charlotte Christiansen, Århus. På anden pladsen kom Martin Jul Jensen og Sofie Funch-Nielsen, der ligeledes har deres daglige gang i SIF Silkeborg Sportsdans. Parret avancerede dermed en placering i forhold til den sidst dansede rangliste turnering. Klub-kammeraterne Mathias Kirkegaard og Michelle Nielsen dansede en flot første runde og var blandt de ni par der kvalificerede sig direkte til anden runde. Parret dansede nok en flot runde, men måtte se sig elimineret inden finalen. Lidt skuffende måtte Asger Bjørnkær og Sasja Handberg ud i re-dance-runden hvorefter de også kvalificerede sig til anden runde. Parret klarede dog ikke cuttet og sluttede lidt skuffende udenfor semifinalen.


I ynglingerækken blev det ligeledes til både guld og sølv medaljer til par fra SIF Silkeborg Sportsdans. Earle Williamson og Sarah Hoffmann vandt overbevisende alle 5 danse og efterlod ingen tvivl om, at de er parret, der skal slåes for at nå til tops i ynglinge rækken, når næste sæson starter efter årsskiftet. Parret der også er Danske mestre i 10 dans koncentrerer sig nu om opgaven at repræsentere Danmark, netop ved VM U/19 i 10 dans, der afholdes i Århus i April måned 2008. Sølvmedaljerne gik til Simon Riding og Cecilie Funch Nielsen. Parret, der dansede deres sidste ynglinge DM, konkurrerede ikke ved den sidste afholdte rangliste turnering i standard. De havde dog vundet de to foregående turneringer og var måske forhåndsfavoritter, men måtte på dagen se sig passeret af deres klub kammerater. SIF Silkeborg Sportsdans havde endnu et par i aktion. Rasmus Jensen og Betina Jensen, der blot har danset sammen i få måneder placerede sig i semifinale.

I den voksne række blev det til en sølvmedalje til Bjørn Bitsch og Ashli Williamson. Turneringen blev vundet af de forsvarende Danske mestre i Standard, Emauel Valeri og Tania Kehlet, Århus. Det var var efter min mening helt fortjent, at parret fra Århus genvandt titlen som Danske mestre, men Bjørn og Ashli formindsker ved hver turnering afstanden til det vindende par. Hvis vi ser på dommernes bedømmelse gennem det sidste stykke tid, er det klart at de opnår flere og flere første pladser hos dommerne. Som vores formand Peter Kirkegaard tidligere har udtalt i pressen, håbede vi i SIF Silkeborg Sportsdans på at hjemtage tre guld medaljer ved dette DM. Dette var det sportslige mål, jeg som træner havde lagt forud for turneringen, men vi må erkende, at Bjørn og Ashli endnu mangler de aller sidste marginaler for at vippe mestrene af pinden, siger træner i SIF Silkeborg Sportsdans Bo Loft Jensen.

Jeg er dog ikke i tvivl om, at vi i Silkeborg nu har et par af allerstørste internationale klasse. De har bevist at de er i stand til at avancerer hurtigere resultatmæssigt i forhold til deres konkurrenter, og de nærmer sig toppen af verdens eliten med syvmilestøvlerne på. Det næste år bliver et meget vigtigt år med mange turnering for Bjørn og Ashli, da det er nu, at de skal etablere sig og for alvor skal slå deres navn fast på verdens plan, slutter Bo Loft Jensen. Endnu et par fra Silkeborg deltog i den voksne række. Morten Søndermand og Sanne Yde Søndergaard dansede endnu en god turnering og blev belønnet med en anden plads i B finalen. ​

Avisartikel, 6. november 2007

DM LATIN 2007

Ved de danske mesterskaber i Latin Amerikansk dans afholdt i Århus blev det igen til et dansk mesterskab til Errol Williamson og Katrine Nissen fra SIF Silkeborg sportsdans. Parret der danser i Junior 2 rækken blev desuden som danske mestre automatisk udtaget til at repræsenterer Danmark ved u/16 VM Latin der afholdes i Riga, Letland i december måned. Andre par der har deres daglige gang i SIF Silkeborg sportsdans gjorde også god figur. I samme række placerede Martin Juul Jensen og Sofie Funch Nielsen sig på en 3 plads og fik dermed bronze. Udenfor finalen lå de to par Asger Bjørnkær og Sasja Hanberg samt Mathias Kirkegaard og Michelle Nielsen, hvor begge par med deres semi finale placering passerede par der tidligere har ligget foran dem. Errol og Katrine der på trods af at de blot er første års Junior 2 dansere, har i denne sæson været totalt dominerende i alle danse kategorierne. Det er blot en måned siden at parret vandt det danske mesterskab i 10 dans. De har nu vundet mesterskabet i de latin amerikanske danse og må anses som storfavoritter til også at bringe det danske mesterskab i standard dans til silkeborg når mesterskabet afgøres den 24 november siger formanden for silkeborg sportsdans Peter Kirkegaard. Hvor vi på samme tidspunkt sidste år havde hjembragt 1 mesterskab til silkeborg, har vi nu et år senere 6 DM guld medaljer, 1 sølv medalje og 2 bronze medaljer. Udviklingen i SIF Silkeborg sportsdans er gået over al forventning og vi er nu landets førende klub når man ser på medalje statistikken. Den rivende udvikling i klubben gør at vi atter må i gang med sponsorsøgning for at kunne støtte vores par på lige vilkår med par der danser i andre klubber. Det er klart at når vi har par der repræsenterer Danmark i udlandet skal der endnu flere midler til for at kunne hamle op med de bedste udenlandske par. Vi har allerede etableret os i Danmark og det er vores mål at gøre det samme på verdensplan, samtidigt skal vi dog også sikre os at vi kan udvide vores talentudvikling i klubben, slutter Peter Kirkegaard.

I Ynglinge rækken hvor der siden sæson start er flere nydannede par var niveauet det højeste det har været i mange år og jævnbyrdigheden var stor. 

Danmarksmesterskabet blev vundet af Nikolaj Lund og Irina Shergina, Lyngby foran Earle Williamson og Sarah Hoffmann fra SIF Silkeborg sportsdans. De to par lå så tæt som det overhovedet kan lade sig gøre og resultatet kunne først findes efter at beregnerne havde benyttet den såkaldte ”Rule 11” Begge par havde efter at finalen var færdig danset opnået 9 point, baseret på to 1. pladser, to 2. pladser samt en 3 placering fordelt over de 5 danse. Når der er point lighed mellem to par, ser man på hvem der indbyrdes har majoritet af flest vundne danse. Også her var parrene uadskillelige og man måtte ty til optælling af totalen af 1. pladser tildelt de to par i finalen. Her endte parret fra Lyngby med 21 første pladser mod Earle og Sarahs 20 hvilket altså resulterede i sølvmedaljer til Silkeborg parret. Simon Riding og Cecilie Funch Nielsen placerede sig på en ottende plads lige udenfor finalen.

SIF SSD havde desuden deres nyeste par i stalden, Jonas Ravnholdt Møller og Marianne Ellesen i aktion i Junior 2 Talent rækken. Parret der blot danser deres anden turnering under Danmarks Sportsdanserforbund, overraskede alle med deres præstation og sluttede på en fortjent første plads.

Det danske mesterskab i den voksne række blev ikke afholdt, da danserne i protest mod ledelsen af Danmarks Sportsforbund, DS valgte ikke at konkurrere mod hinanden, men i stedet for gav en samlet opvisning for tilskuerne. Det internationale amatør forbund IDSF har henstillet til at DS giver seks måneders karantæne til de par der i denne uge vælger at stille op ved Dutch Open i Assen, Holland. Turneringen der regnes for en af verdens bedste og er med på Team Danmarks liste over turneringer hvis placeringer der tæller som kriterium for Team Danmark støtte har tidligere været anerkendt men på grund af stridigheder mellem det IDSF og det internationale professionelle forbund WDSC er turneringen i år ikke godkendt af IDSF. Både i Danmark og international har parrene sagt at de ikke at blive taget som gidsler i den pågældende situation og i mange lande har den nationale amatør organisation valgt at lytte til de aktive dansere. Idet IDSF ikke kan blande sig i et nationalt anliggende kan de heller ikke pålægge det nationale forbund at give parrene karantæne. I Danmark har DS valgt at følge IDSF’s henstilling men dog valgt kun at give karantæne indtil årsskiftet. Denne holdning betyder dog at Danmark ikke vil have repræsentanter ved VM Latin der afholdes i December måned i Litauen, da et flertal af parrene har valgt at ignorerer Danmarks Sportsforbund beslutning og derfor står til karantæne. Bjørn Bitsch og Ashli Williamson, SIF Silkeborg sportsdans stiller sig solidarisk med deres danse kollegaer og støttede op om boykotten af DM Latin siger parrets coach Bo Loft Jensen. Parret danser dog ikke Dutch Open da dette ikke har været en turnering der i år har været med i parrets turneringsplan. Bjørn og Ashli er inde i en travl periode hvor de i løbet af den sidste måned har danset The International i London, samt 2 VM’er og parret skal om 2 uger danse EM 10 dans i Østrig og planlægningen har været fokuseret på VM standard samt de to 10 danse mesterskaber slutter Bo Loft Jensen.

Avisartikel, 2. oktober 2007

dm%2010%20dans%202007%20guldvindere%202

Tre Danske mesterskaber til SIF Silkeborg Sportsdans

Ved weekendens Danske mesterskaber i 10 dans afholdt i Odense oplevede SIF Silkeborg Sportsdans klubbens bedste resultater ved et DM nogensinde, idet klubben hjembragte hele 3 Guldmedaljer til byen.

I den voksne række beviste Bjørn Bitsch og Ashli Williamson, at de er Danmarks bedste par. Parret vandt syv ud af de ti danse ved suverænt at vinde standard afdelingen samt to ud af de fem latin amerikanske danse. Turneringen blev vundet foran Jannick Løwe og Pia Lundanes, Århus. Resultatet betyder også at parret repræsenterer Danmark ved VM 10 dans, der afholdes i Tokyo, Japan 20. oktober. Målet for Bjørn og Ashli er en placering i VM finalen. Det bliver svært, men der er en outsider chance for en placering i finalen og den vi går efter, siger parrets træner Bo Loft Jensen, der sammen med parret rejser til Japan i midten af oktober.

I ynglingerækken blev det ligeledes til en sejr til et par fra SIF Silkeborg Sportsdans ved Earle Williamson og Sarah Hoffmann. Parret leverede overbevisende dans og vandt da også samtlige 10 danse. Efter at Danmarks sportsdanser forbund for nyligt har ændret kvalifikations grundlaget for deltagelse ved VM til, at det ubetinget er de danske mestre, der repræsenterer landet ved VM som første par, betyder det at SIF Silkeborg sportsdanser parret allerede nu har kvalificeret sig til at repræsenterer Danmark ved U/19 VM der afholdes i Århus i april 2008.

Egentlig er vi i SIF Silkeborg Sportsdans imod denne regel- ændring, da vi ikke ser det som hensynsmæssigt, at et par kan udtages til at repræsenterer Danmark ved et VM på grundlag af kun én turnering om året, siger klubbens formand Peter Kirkegaard. Tidligere har det været således, at det har været etterne og toeren på den danske rangliste, der er blevet udtaget. I de seperate standard og latin kategorier er der to par med til VM. Det betyder, at nummer et på ranglisten altid er sikret at komme med til VM uanset om de vinder DM, hvilket er Ok. I 10 dans er der imidlertid kun én repræsentant fra hvert land og derfor kan man på grundlag af én enkelt sejr blive Danmarks repræsentant ved VM, hvilket vi ikke synes er OK, slutter Peter Kirkegaard. SIF Silkeborg havde i Ynglinge rækken endnu et par i aktion. Simon Riding og Cecilie Funch Nielsen placerede sig ligeledes i finalen, hvor det blev til en 4 plads.

Det sidste mesteskab til SIF Silkeborg Sportsdans tilfaldt Errol Williamson og Katrine Nissen. Parret vandt samtlige 10 danse i Junior 2 rækken og fuldendte dermed en perfekt dag for klubben. Parret er så suveræne i deres aldersgruppe, at de kommer til at repræsenterer Danmark ved Junior VM i alle tre kategorier, så man må sige, at de om nogen har været med til at bringe Silkeborg på verdenskortet kommenterer formand Peter Kirkegaard. SIF Silkeborg sportsdans fik nok en medajle med hjem da Martin Juul Jensen og Sofie Funck Nielsen i samme række fik bronze medaljer. Desuden havde klubben 2 par i semifinalen ved Mathias Kirkegaard og Michelle Nielsen samt Asger Bjørnkær og Sasja Handberg. Sidst men ikke mindst havde klubben et par med i den nye Junior 2 konkurrence række, der ligger et niveau under sportsrækkerne. Debutanterne Jonas Ravnholt Møller og Marianne Ellesen klarede turneringen med bravour og sluttede på en velfortjent 2 plads.

Avisartikel, den 12. september 2007

SIF Silkeborg Sportsdans igen helt fremme i skoene

Ved weekendens rangliste turnering i standard dans afholdt i Århus havde SIF Silkeborg Sportsdans flere par i aktion. I Junior 2 rækken blev det til en første plads til Errol Williamson og Kathrine Nissen, der vandt 4 ud af de 5 danse foran Århus parret Jannick Pedersen og Charlotte Christiansen, Århus. Silkeborg parret ligger nu på en overbevisende 1. plads på den danske rangliste med maksimum point. 3. pladsen blev ligeledes besat af et par, der har sin daglige gang i SIF Silkeborg Sportsdans, nemlig Martin Jul Jensen og Sofie Funch Nielsen. Parret udfordrede deres klubkammerater lige fra 1. runde, men mistede lidt af gejsten i finalen, hvilket resulterede i den endelige 3. plads. Asger Bjørnkær og Sasja Handberg dansede sig ind i semifinalen og klarede sig flot med en placering som nummer 9. Lidt skuffende måtte det ny sammensatte par Mathias Kirkegaard og Michelle Nielsen se sig elimineret allerede efter re-dance og sluttede lidt skuffende udenfor semifinalen.

I ynglingerækken blev det ligeledes til en sejr til et SIF Silkeborg Sportsdans ved Earle Williamson og Sarah Hoffmann. Parret vandt overbevisende alle 5 danse og dommerne tildelte dem da også 27 ud af 35 mulige første placeringer. Parret kvalificerede egentligt til at repræsenterer Danmark ved U/21 VM der afholdes om 2 uger i Italien. Det er dog sådan, at da Earle Williamson indenfor de sidste 12 måneder har repræsenteret Australien ved et U/21 VM tillader de internationale regler ikke at han repræsenterer et anden land indenfor den samme 12 måneders periode. SIF Silkeborg Sportsdans havde endnu et nysammensat par i aktion. Rasmus Jensen og Betina Jensen, der blot har danset sammen en måned placerede sig på en fornem 7 plads lige udenfor finalen.

I den voksne række blev det til en 2 plads til Bjørn Bitsch og Ashli Williamson. Turneringen blev vundet af de Danske mestre i Standard, Emauel Valeri og Tania Kehlet, Århus der i den sidste tid er rykket helt frem i verdens eliten og nu er at finde i top 6. Det var derfor også godt at se at Bjørn og Ashli stadig formåede at tage 1. placeringer fra de Danske mestre. En af de rutinerede dommere havde endog Silkeborg parret til at vinde 4 ud af de 5 danse, udtaler træner i SIF Silkeborg Sportsdans Bo Loft Jensen. Sidst men ikke mindst skal nævnes Morten Søndermand og Sanne Yde Søndergaard, der dansede deres livs turnering og blev belønnet med en fjerde plads, hvilket er parrets højeste placering nogensinde ved en Dansk rangliste turnering. Parret var endog så tæt på en tredje plads som man overhovedet kan komme. Blot en enkelt tredje placering mere hos en af dommerne i Wienervals og parret Morten og Sanne ville også have sluttet på en samlet tredje plads.


Vi har par i næsten alle rækker, der kan gøre sig gældende på landsplan og flere af vores par har også vist i de sidste par måneder, at de kan være med internationalt plan. Vi har i løbet af sommeren fundet nye sponsorer og håber med deres hjælp at vi kan markerer Silkeborg som Danmarks førende danse by. Vores næste mål er at trække endnu flere par til klubben, samt at få flere af de yngre årgange interesseret i Sportsdans, siger formanden for SIF Silkeborg Sportsdans Peter Kirkegaard.

World Cup Standard, Shanghai

Nok et dansk par har deltaget i en turnering i Kina i weekenden, og den danske​succes fortsætter ufortrødent. Bjørn Bitsch og Ashli Williamsonfra SIF Silkeborg Sports Dans, der ved de sidste turneringer har vist imponerede fremgang, viste også her, at de går stødt fremad og at det ikke var tilfældigt at de vandt​Blackpool Risingstar Amateur Standard i maj måned. Parret repræsenterede Danmark på bedste vis ved World Cup Standard afholdt i Shanghai søndag.

Turneringen var yderst stærk og næsten alle nationer stillede med deres bedste par. I semi finalen, der bestod af 15 par, var der således kun fire nationer, deriblandt Danmark der stille op med andet parret. Grundet de mange par i semi finalen bestod finalen af 7 par og ved at besejre flere par, der tidligere har ligget lige foran dem lykkedes det Bjørn og Ashli at nå finalen og få en fornem 6. plads. En målestok for parrets præstation og deres fremgang de sidste 6 uger ses tydeligt i, at det australske par, der i Blackpool Rising Star turneringen besatte 2. pladsen her blot lige sneg sig ind i semi finalen hvor de placerede sig sidst.

Turneringen blev vundet af de Russiske mestre Marat Gimaev / Alina Basiuk foran de Tyske mestreSimone Segatori / Annette Sudol med Italienerne Federico Di Toro / Genny Favero på 3. pladsen. På 4. pladsen fulgte Donatas Vezelis / Lina Chatkeviciute, Litauen og 5. pladsen kom Kinas toppar og ​hjemmebane favoritterne Chao Yang / Yi ling Tan, efterfulgt af de danske repræsentanter Bjørn og Ashli med Salvatore Todaro / Violeta Yaneva, Bulgarien på 7. pladsen.

Resultatet fra semi finalen som følger.


8.- 10. Roman Mayer / Siret Siilak, Østrig

8.- 10. Valdis Skutans / Laura Kosite Letland
8.- 10. Andrej Mosejcuk / Izabela Janachowska, Polen
11. Vladislav Ivanovich / Olga Trybushevskaja, Hviderusland
12. Misa Cigoj / Alexandra Malai, Slovenien
13. Gusfaf Lundin / Valentina Oseledko Sverige
14.- 15. Kristjan Kuusk / Anri Kokkonen Finland
14.- 15. Matthew John Rooke / Anna Longmore Australien

Skriv

E-mail

Har du spørgsmål, brug for mere information, eller vil du sende os noget ris / ros? Så er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os.

Skriv til os ved at benytte formularen og vi vender tilbage hurtigst muligt.

Adresse:

Mørksøvej 47, Virklund

8600 Silkeborg

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt